Pool i Mango
ejendom: Kurdahl Arne – Nielsen Lis Hoejgaard (Danmark)
renovering 2008 – 2010
Beliggende ved San Donato i Mango kommune (CUNEO)
Piemonte ITALIA
Poolen ved Mango er et eksempel på enkelhed og funktionalitet.
Poolen er beliggende på skrænten nedenfor det nyrenoverede stenhus, med udsigt ud over de omliggende vinmarker og ejendommens egen nøddemark.
Poolens dimensioner er 4 x 10 meter med en dybde på 1,4 meter.
Der er ingen udspringsgrav, vipper eller andet der forstyrrer roen og den enkle stemning omkring poolen.
Poolens beliggenhed på skrænten viste sig at give udfordringer ift.
Den underliggende stærkt hældende klippegrund.
Der viste sig at være 5-6 meter ned til den faste grund, og det var således nødvendigt at anlægge poolen på 12 pæle, ligesom der er boret 5 trækstænger ind i den bagvedliggende klippe.
Efter nedboring af såkaldte mikro-pæle er poolens sider støbt i armeret beton.
Den bagvedliggende mur, terrassen og selve poolen er støbt sammen til en enhed, som efterfølgende er beklædt med den lokale Lange-sten.
Udførelsen af denne pool var krævende men resultatet er enestående.
Hele pool-området fremstår som en smuk helhed indstøbt i skrænten.
Skriv en kommentar